Hvad mener I om ulighed i sundhed - Den Lægefaglige Vicedirektør

Følg med i vores kampagne "Hvad mener I om ulighed i sundhed".
Denne gang svarer Dan Brun Petersen på hvad lighed i sundhed er for ham. Dan er Lægefaglig Vicedirektør på Holbæk Sygehus og Speciallæge i Akutmedicin og Samfundsmedicin.

Dan mener at: "Vi skal være bedre til at prioritere det almindelige. Der er meget fokus på det specielle, det særlige og det svære. Både hos patienter, hos fagfolk og i medierne. Det tager opmærksomhed – og ressourcer. Og det tages næsten altid fra de almindelige områder.
Vi skal huske, at langt de fleste fejler noget almindeligt. Nogle har lungebetændelse, andre er svækkede, forvirrede eller har slået sig på alle mulige måder - men uden at brække noget, der kræver en avanceret og spændende operation. Det kræver ikke robotter eller dyr livsforlængende medicin, er ikke dækket af nogle behandlingsgarantier og er ikke interessant for privathospitaler.
Men patienterne har også brug for behandling, opmærksomhed og omsorg. Og i nogle tilfælde kræver det noget helt særligt at give den ”almindelige” behandling".

 

Tak Dan Brun Petersen for at sætte ord på dette vigtige emne!

 

Husk at følge med i vores kampagne hen over sommeren, "Hvad mener I om ulighed i sundhed".
Vi vil dele udsagn fra både læger, sygeplejersker, forskere osv..

Hvis du har lyst til at hjælpe os med at skabe fokus på ulighed i sundhed, så skriv en kommentar eller del opslaget.

 

Vi glæder os til at dele de kommende opslag med jer i løbet af sommeren.

0