20/08/2024
Hvad mener I om ulighed i sundhed - Cheflægen
I dag deler Ole Hamberg hans mening om ulighed i sundhed. Ole er Cheflæge ved Medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.
1) Hvad er lighed i sundhed for dig?
"Lighed i sundhed handler også om lige adgang til de rigtige sundhedsydelser. Det er derfor vigtigt, at behandlingstilbuddene tilpasses den enkelte patient ud fra patientens behov. Nogle skal have mere, andre mindre, men også ud fra ”alle patienters” behov, for vores kapacitet er begrænset."
2) Hvordan får vi mere lighed i sundhed?
"Hvis vi skal lykkes med det, skal vi f. eks gøre op med ”de mange ambulante rutine-kontroller” og gøre plads til dem, der har størst behov. I innovationsprojektet SmartClinic (støttet med Interreg EU midler) følges patienter uden behov for fysisk kontrol i virtuelle forløb (clinic on-line), men vi er klar med hurtig behandling, hvis behovet opstår (clinic on-demand). Sådanne modeller er nødvendige, men kræver et opgør med traditionel praksis."
3) Hvis du havde mulighed for at ændre én ting i sundhedsvæsenet, hvad vil det så være?
"Hvis vi skal have mere lighed i sundhedsydelserne på nationalt niveau, må de regionale ressourcer fordeles anderledes og regionsgrænserne må nedlægges eller gøres nemmere at hoppe over!"
Tak til Ole for at sætte ord på emnet. Hvis du har lyst til at hjælpe os med at skabe fokus på dette vigtige område, så del vores indlæg.
Husk på at du altid kan melde dig ind i SundFornuft og støtte vores arbejde. Et års medlemskab koster 250 kr. og derigennem støtter du vores arbejde - Betal med Mobilepay her (Mobilepay nummer 120216)
Udfyld dine oplysninger her