Hvad mener I om ulighed i sundhed - Chefsygeplejersken

Denne gang skal I møde Anette Bäckström. Hun er chefsygeplejerske, MBA, ved Kirurgi samt Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Horsens. Hun svarer her på tre spørgsmål i forbindelse med vores kampagne "Hvad mener I om ulighed i sundhed?". Læs med.

1) Hvad er lighed i sundhed for dig?

"For mig er lighed i sundhed et sundhedsvæsen, hvor alle kan få hjælp til værdig og færdig behandling!

Jeg kan huske, da jeg som afdelingssygeplejerske i Skadestuen fik præsenteret, at man ville lave et projekt med ansættelse af socialsygeplejersker. Jeg fik at vide, at de ville have gratis cigaretter og tid til at tale med de patienter, der havde svært ved at tage imod det etablerede tilbud, vi havde til alle patienter, der kom i Skadestuen. Helt ærligt, så tænkte jeg: Giv mig en pakke smøger og økonomi til at ansætte et par sygeplejersker mere, så kan vi selv løfte den opgave. Men jeg blev klogere. For at behandle alle patienter lige, skal vi netop behandle dem forskelligt, med afsæt i den enkeltes forudsætninger. Det kræver faglig viden eksempelvis at møde patienter fordomsfrit med en skadesreducerende tilgang og det kræver samarbejde og koordinering på tværs af sektorgrænser, når vi skal skabe et sammenhængende patientforløb, for patienter og borgere, der ikke passer ind i de kasser og systemer, som kommune og hospitaler er bygget op om.

Jeg blev også overrasket over, at vi som hospital var så relativt ufleksible. Jeg havde indtil da tænkt, at det var godt, at vi var tydelige på rammer og tilbud. Jeg lavede en aftale med socialsygeplejerskerne om, at når de havde stødt på den samme problematik 3 gange, måtte der være en bule, som vi skulle rette ud, og ved at lave mange buler og sætte handling bag, lykkedes det faktisk at gøre hospitalet mere rummeligt. Det kunne vi eksempelvis se, ved at flere socialt udsatte patienter formåede at forblive indlagt til de var færdigbehandlede. Det er en succes. Det var måske fordi de følte sig velkomne, blev mødt mere fordomsfrit, at de med støtte fra socialsygeplejerskerne fik lavet behandlingsplaner, som de kunne se sig selv være en del af, at vi blev bedre til at håndtere misbrugsproblematikker og meget mere."

2) Hvordan får vi mere lighed i sundhed?

"Jeg fortæller ovenover min reaktion på etablering af socialsygeplejerskeordningen i Region Midt. Det gør jeg for at fortælle, at selvom jeg med min daglige gang i en skadestue, hvor man møder alle typer borgere, og med en selvforståelse om, at vi havde et tilbud lige for alle, havde meget at lære. Så en del af svaret på spørgsmålet på, hvordan vi får mere lighed i sundhed, er at sætte lys på, hvor vi i samfundet, trods alle gode intentioner, forsat oplever ulighed i sundhed. Dialogen, drøftelserne, kulturarbejdet og en politisk opmærksomhed er vejen frem. Der er behov for politisk bevågenhed og økonomisk prioritering af området – både nationalt, regionalt og i kommunerne. Der er på tværs af landet gang i mange gode tiltag, og det er vigtigt, at vi er nysgerrige på at lære af hinanden.

Helt lokalt på et hospital, som er min "hjemmebane" handler lighed i sundhed meget om at hjælpe de patienter, der har svært ved at tage imod et tilbud fra hospitalet. Her gør organisationen Social Sundhed, med frivillige kræfter, en stor indsats som brobyggere, ved at ledsage og støtte sårbare og udsatte mennesker til deres aftaler i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. Dernæst har vi som hospitaler et stort ansvar for, at møde patienter med udgangspunkt i den enkelte. Det kræver faglig viden, samarbejde samt plads til pragmatiske og kreative løsninger, der kan afvige fra de nedskrevne patientforløbsbeskrivelser."

3) Hvis du havde mulighed for at ændre én ting i sundhedsvæsenet, hvad vil det så være?

"Den største enkeltstående sundhedsfremmende indsats tror jeg, vi vil opnå ved at gøre tandlægebehandling gratis for borgerne.

Voksentandplejen er det område, hvor jeg ser ulighed i sundhed træder tydeligst frem, for her gælder princippet om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet altså ikke. Tandlægeforeningen har opgjort, at når man kigger på de rigeste 25 procent og fattigste 25 procent af befolkningen, går den rigeste andel også dobbelt så ofte til tandlægen som den fattigste andel.

Vi ved, at konsekvenserne af dårlige tænder er mange, såsom smerter og alvorlige følgesygdomme udover de sociale konsekvenser, eksempelvis ved jobsøgning.

Det er ganske enkelt ikke værdigt."

Følg med i vores kampagne hen over sommeren, "Hvad mener I om ulighed i sundhed". Kampagnen stopper i slutnignen af augut måned. 

Vi har forsat en del deltagere, bestående af sundhedsfaglige personer og vi glæder os til at dele deres meninger om ulighed i sundhed, med jer.

Hvis du har lyst til at hjælpe os med at skabe fokus på dette vigtige område, så del dette indlæg på de sociale medier.

God sommer.