Hvad mener I om ulighed i sundhed - Læge, sociolog, ph.d., nordjysk regionsrådsmedlem

Mød Søren Valgreen Knudsen. Han er læge, sociolog, ph.d., nordjysk regionsrådsmedlem (S). 
Søren svarer på hvad ulighed i sundhed betyder for ham i forbindelse med vores kampagne "Hvad mener I om ulighed i sundhed?". Læs med.

"Jeg oplever desværre, at psykiske og sociale problemer ofte betragtes som selvforskyldte, og at det derfor kan være svært for omgivelserne og sundhedspersonalet at give borgere i en udsat position den samme omsorg og seriøsitet, som andre patienter modtager. Det skal vi blive bedre til."

 

"Ulighed i sundhed er kompleks, og meget af uligheden skyldes faktorer, der ligger uden for sundhedsvæsenets direkte indflydelse. Det er derfor vigtigt at tænke på, hvordan effekten af andre sektorer spiller ind. For eksempel spiller vilkår og oplevelser i barndommen en utrolig stor rolle for folks helbred. Med bedre understøttelse af ressourcefattige familier, indsatser i skolerne mod fx ordblindhed og mobning, samt gode forebyggelsesindsatser mod misbrug, kunne vi undgå meget ulighed.
Men selvom meget af uligheden opstår uden for sundhedsvæsenet, skal det ikke fritage os fra et ansvar. Al evidens viser, at sundhedsvæsenet bidrager til at reproducere social ulighed og ofte også forstærker den. En af dynamikkerne er, at psykiske og sociale problemer ofte betragtes som selvforskyldte, og at det derfor kan være svært for omgivelserne og sundhedspersonalet at give borgere i en udsat position den samme omsorg og seriøsitet som andre patienter modtager. Det skal vi blive bedre til."

Husk at følge med i vores kampagne hen over sommeren, "Hvad mener I om ulighed i sundhed".
Vi vil dele udsagn fra både læger, sygeplejersker, forskere osv..

 

Hvis du har lyst til at hjælpe os med at skabe fokus på dette vigtige område, så del vores indlæg.


Vi glæder os til at dele de kommende opslag med jer.

0