Regeringens “topprioritet” bliver ikke prioriteret i den nye sundhedsaftale

Generalsekretær Lui Näslund Koch har en kommentar til den netop vedtagne sundhedsreform.

“Det er en topprioritet for regeringen at bekæmpe ulighed i sundhed” sådan lyder overskriften på sundhedsministeriets hjemmeside, når man søger på ulighed i sundhed.
Desværre følges denne gode ambition ikke op af konkret handling med den netop indgåede sundhedsaftale. Der er, bevares, et afsnit på tre sider dedikeret til bekæmpelse af ulighed i sundhed, og udfordringerne er velbeskrevet i aftaleteksten. Derfor undrer det, at man ikke har valgt for alvor at gøre noget ved den stigende ulighed.
Det er udmærket med vederlagsfri antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni og bedre rehabilitering for patienter med neurologiske sygdomme.
At folketingets 10 mio. Kr årligt skulle gøre en forskel for “center for sundt liv og trivsel” er ren symbolik. Det er et projekt båret af Novonordisk, der lægger en milliard over en tiårig periode i det projekt.

Det er positivt at der fokuseres på individualiserede tilbud i sundhedsplejen. Det kan være med til på den lange bane at gøre noget ved den stigende ulighed, men det er dog kun et ganske lille hjørne af den topprioritet regeringen i sin tid gik til valg på. Et opgør med børnefattigdom, kunne man dog ikke finde ressourcer til.At man nu vil forberede et arbejde, der skal se på hvordan man forebygger ulighed i kræft, må betragtes som en syltekrukke. Der kan ikke være tvivl om, at det først og fremmest er forebyggelse med fokus på reduktion af rygning og alkoholindtag, der skal til.

Det ellers udemærkede forslag om forbud mod salg af nikotinprodukter til unge var der ikke opbakning til. Det samme gjaldt forslaget om højere priser på tobak, alkohol og usund mad, hvilket ellers er første punkt i Sundhedsstyrelsens konklusion om bekæmpelse af ulighed i sundhed. Det mener vi i SundFornuft ikke blot er ærgerligt, men også problematisk for danskernes sundhed på lang sigt. Omkring hver fjerde dødfald i Danmark skyldes rygning, og samtidig er rygning skævt fordelt. Blandt 15-årige der kommer fra familier, hvor begge forældre er arbejdsløse, ryger 16 procent dagligt sammenlignet med fire procent af de 15-årige, hvis forældre er i arbejde. Hvis ikke politikerne viser vejen gennem nogle aftaler, der er fokuseret på evidens fremfor popularitet, kommer vi ikke til at gøre op med den sociale ulighed i sundhed. Om 20, 30 og 50 år vil man fortsat kunne se på en kræftknude, hvilket postnummer, du lever i.

Der er i løbet af de seneste måneder udgivet flere rapporter fra sundhedsstyrelsen, der peger konkret på indsatser, man politisk kunne vedtage for at nedbringe uligheden i sundhed.
Det kan konstateres at der ikke er politisk opbakning eller visioner til for alvor at gøre noget ved den stigende ulighed, der desværre ses i Danmark.
Det begræder vi i SundFornuft - Tænketanken for sundhedspolitik.

Sundhedsstyrelsen har i år også udgivet et fagligt oplæg til en tiårs plan for psykiatrien. Det kan nærmest betragtes som et plug-and-play pålæg, der har opbakning fra både myndighdeer, fagfolk, patienter og pårørende. Disse forhandlinger er endnu ikke startet, selvom det er et helt oplagt sted at tage fat når det gælder reduktion af ulighed i sundhed, hellere i dag end i morgen.

Aftalen indeholder gode initiativer, til at sikre alle adgang til egen læge, men den siger intet om de allermest udsatte borgere, der har behov for yderligere tiltag. De borgere, der lever 19 år kortere end resten af befolkningen efterlades endnu engang tilbage på perronen, mens samfundstoget kører afsted.

Vi håbede på en sundhedsreform, der fulgte regeringens ambition om at reducere ulighed i sundhed, i stedet fik vi en sundhedsaftale, hvor fokus lå på at få en aftale frem for at få en god aftale.

Vi må istedet se med forhåbning frem til en aftale om forebyggelse, der forhåbentlig vil have fokus på ulighed i sundhed. Og med store forventninger til at folketinget langt om længe tager hul på en ambitiøs plan for psykiatrien.