SundForuft; rekruttering og tilknytning - Antropologistuderende

Emilie Have Dahlgaard er kandidatstuderende i antropologi ved Aarhus Universitet.

Læs hvad Emilie mener om emnet her:

1) Hvad tænker du når du hører “rekruttering og fastholdelse af personale”?
“Her tænker jeg først og fremmest på, hvad der gør et job attraktivt. Som (snart) nyuddannet antropolog, er rekruttering og fastholdelse begreber, der er nyere for mig. Under min studietid har rekruttering mest fundet sted i forbindelse med at finde informanter til eksamensprojekter eller forskningsprojekter i kraft af mine tidligere studiejobs, og det har været mig der skulle finde frem til de rette personer og sikre deres deltagelse i projekterne.

Efter endt studie har betydningen af rekruttering skiftet, for nu handler det om at skulle ud på et arbejdsmarked, hvor der kan stilles gensidige krav mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg glemmer ofte, at jeg her selv kan sætte krav til, hvilket arbejdsliv jeg ønsker at blive en del af, fordi jeg som nyuddannet brænder for at komme ud og prøve kræfter med alt det, som jeg gennem en lang uddannelse har lært. Da jeg brænder for at komme ud og arbejde i sundhedsvæsenet, og være med til at gøre en forskel for både patienter og ansatte der, læser jeg særligt de jobopslag ud fra en tanke om ” hvordan kan jeg passe ind her” frem for det omvendte.

Dog er min personlige erfaring fra både studiejobs og frivilligt arbejde, at hvis en stilling skal blive ved med at være relevant og attraktiv for mig, altså sikre fastholdelse, så er det afgørende, at jeg oplever at være et sted, som ikke blot kan udfordre mig fagligt, men hvor der er plads til at være et helt menneske med både personlige og faglige mål og værdier. De steder jeg trives bedst, er der hvor jeg bliver mødt med gensidig nysgerrige og interesse, hvor jeg får lov at være ’ny’ og stille spørgsmål, samtidigt med, at jeg oplever at kunne bidrage med nye perspektiver til arbejdet, og ikke blot skal tillære hvordan det ’plejer at blive være’.”

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området?
“I løbet af min studietid har jeg mærket, hvornår en praktik eller et studiejob virkelig giver mig værdi og motivation for at arbejde videre, men også hvornår det ikke gør. Det mest motiverende er for mig at blive mødt med nysgerrighed. Med det mener jeg, at når jeg bliver inddraget og mødt med en nysgerrighed på hvad jeg har at bidrage med, så øger det min følelse af, at mine perspektiver betyder noget, og jeg kan være med til at skabe vigtige indsigter gennem min faglighed. Det giver mig lyst til at suge ny viden til mig og bidrage endnu mere. Det er her et arbejde virkelig opleves som attraktivt for mig. De steder hvor jeg ikke har oplevet dette, har jeg hurtigere fået tanker som ”det er jo også kun en midlertidig ansættelse” og ”jeg finder noget andet efter det her.”

Som en del af U-Struktur har jeg været med til at belyse, hvad unge studerende mener vil gøre sundhedsvæsenet til et attraktivt sted at arbejde i fremtiden. I forbindelse med dette deltog jeg i en paneldebat på Aarhus Universitets hospital, hvor jeg havde en enormt god oplevelse, fordi vores perspektiver var i centrum og vi følte os hørt og inddraget. I denne debat var særligt grøn omstilling og bæredygtighed i sundhedsvæsenet et vigtigt emne, som vi i U-Struktur efterfølgende har skrevet en artikel om. Den grønne omstilling fik ikke meget opmærksomhed i Sundhedsstrukturkommissionens nye rapport, dette til trods for, at bæredygtighed var et centralt emne i rapporten, dog forstået som faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed. De mulige konsekvenser af denne undladelse gjorde jeg sammen med U-Struktur opmærksom på i artiklen. For mange unge er det en selvfølge at tænke over, hvordan vi kan tage mere miljøbevidste valg. Det sidder i vores samvittighed, når vi køber brugt frem for nyt, eller når vi booker en togferie frem for flybilletter. Denne samvittighed tager vi også med os på arbejde, og derfor vil det i fremtiden være afgørende, at vores arbejdspladser også gør det muligt at tage miljøbevidste valg, hvis arbejdet skal oplevelse meningsfuldt og attraktivt, og dermed kunne både rekruttere og fastholde personale.”

Artiklen kan læses her

3) Hvad oplever du som den største hindring?
“I de foregående spørgsmål beskrev jeg, hvordan nysgerrighed, inddragelse samt plads til personlige og faglige værdier, for mig er motiverende faktorer, der kan være med til at sikre, at sundhedsvæsenet er et attraktivt sted at arbejde for mig. Modsat dette, så har jeg også oplevet at blive mødt af en mur af bureaukratiske strukturer og regler, som gav en oplevelse af, at det ville være helt umuligt at gøre noget andet end det ”vi plejer” i sundhedsvæsnet, og det kan man godt tabe pusten af. Som nyuddannet med interesse for at arbejde i sundhedsvæsenet, kan jeg til tider føle, at jeg kigger ind i et system, hvor man allerede før man er gået ind i det, overvældes af ”det nytter jo alligevel ikke”.

Jeg har under mit specialefeltarbejde i psykiatrien oplevet personale, der var dygtige, engagerede og fulde af gode ideer til, hvordan forholdene inden for sundhedsvæsenet kunne optimeres. De havde de bedste intentioner for både patienterne og deres kollegaer, men mange af ideerne druknede i dokumentation, mangel på ressourcer og en hverdag, hvor de skulle jonglere mange bolde. Jeg har også selv stået med undren og ideer, som ingen var interesserede i, for jeg var bare endnu en studerende, der stillede spørgsmål. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er motiverende, og kan få det til at føles umuligt at blive en meningsfuld del af sundhedsvæsenet, lader til nogle steder at være styret af både bureaukrati og stærk normativitet. Dette oplever jeg kan være en hindring for både forandring og fornyelse, men samtidigt også at det kan gøre det mindre attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet.”

Tak til Emilie for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støt vores arbejde her

Følg også tænketanken på de sociale medier: 
- LinkedIn
- X
- Instagram