SundForuft; rekruttering og tilknytning - Psykologen

Rikke Høgsted er psykolog og konsulent samt stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi.

Læs hvad hun mener om emnet her.

“En arbejdsplads, der har styr på belastningspsykologien og derfor tager kerneopgavens mentale risici alvorligt, er ikke blot et godt sted at være – det er også et sted, medarbejderne ikke har lyst til at forlade. Ledere og medarbejdere, der dagligt står over for svære og følelsesmæssigt krævende situationer, har brug for arbejdspladser med en organisationskultur, der både er opmærksom på de mentale krav i arbejdet og har indbyggede praksisser til at forebygge, at kravene fører til negative konsekvenser for de ansattes helbred. Forskning viser, at ansatte i job med høje følelsesmæssige krav, såsom i pleje- eller socialsektoren, har en væsentlig øget risiko for at udvikle depression sammenlignet med ansatte i job med lave følelsesmæssige krav - læs mere her

Proaktiv forebyggelse handler om at skabe arbejdsvilkår, der tillader håndtering af både små og store mentale udfordringer. Initiativer som supervision, buddy-ordninger, tid til restitution og bearbejdning – for eksempel på en refleksionsbænk – samt strategisk kompetenceudvikling, der imødekommer de faglige krav, er afgørende for at skabe et sundt, sikkert og trygt arbejdsmiljø.

Arbejdspladser, der investerer i proaktiv forebyggelse, viser deres medarbejdere, at de er værdifulde, hvilket kan gøre en stor forskel for medarbejderens engagement og loyalitet. Ønsker man et engageret team af dygtige fagpersoner, må man som arbejdsplads tage mental trivsel alvorligt.

Desværre er det ikke alle arbejdspladser, der forstår, hvor stor betydning mental sundhed har for både medarbejdernes præstationer og virksomhedens overordnede succes. Manglende forståelse af denne sammenhæng gør det svært at prioritere indsatsen. Nogle steder kan man fejlagtigt tro, at det er en luksus at investere i forebyggelse, især når der er pres på for at levere resultater. Derudover kan en forældet opfattelse af, at det er et svaghedstegn at tale om mentale udfordringer, skabe en kultur, hvor åbenhed omkring trivsel og arbejdsmiljø er begrænset. Stigmatisering er den største barriere for et godt psykisk arbejdsmiljø.

På arbejdspladser, der er drevet af hurtige resultater og stramme deadlines, som mange offentligt ansatte vil kunne genkende, kan de mentale risici let blive overset. De langsigtede gevinster ved en sund arbejdskultur drukner ofte i jagten på kortsigtede resultater. Endelig kan det være, at medarbejderne mangler den nødvendige belastningspsykologiske viden og de rette værktøjer til at arbejde med forebyggelse proaktivt.”

Tak Rikke for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her