SundForuft; rekruttering og tilknytning - Sygeplejersken

Louise Nørskov Nielsen er akutsygeplejerske og uddannet cand.scient.san ved Aarhus Kommune.

 

Læs hvad hun mener om emnet her.

1) Hvad tænker du når du hører “rekruttering og fastholdelse af personale”?
“Min første tanke er, at det kan være en af de svære opgaver uanset hvilken virksomhed, man er i. Både rekruttering og fastholdelse af personale i sundhedsvæsenet er vigtige elementer i at sikre patientsikkerheden og kvaliteten af den pleje og behandling, der tilbydes. Jeg tror på, at det kræver aktive tiltag og strategier samt en vilje til at være kreativ og tænke ud af bokse for at imødekomme den enkelte medarbejder.”

2) Har du oplevet noget godt, eller iværksat nogle virksomme tiltag på området?
“I forhold til rekruttering har jeg oplevet, at grundige oplæringsprogrammer med mentorordning kan lokke mange til. Til gengæld er det en motivation for mig at blive på en arbejdsplads, hvis der er mulighed for at udvikle sig fagligt, fleksible arbejdstider og forbedring af arbejdsmiljøet, hvor det er muligt.”

3) Hvad oplever du som den største hindring?
“Jeg oplever, at den største hindring, specielt for fastholdelsen, er evnen eller viljen til at imødekomme den enkelte medarbejders behov. Der kan være mange grunde til, at det som leder er svært at opfylde alles ønsker - men jeg tror på, at vejen frem er en ærlig dialog og lysten til at se muligheder for at fastholde medarbejderne.”

 

Tak Louise for at være med til at sætte fokus på emnet.

Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her

 

Følg også tænketanken på de sociale medier: 

- LinkedIn
- X
- Instagram

0