27/10/2024
SundForuft; rekruttering og tilknytning - Sygeplejersken
Mette Skovborg Jensen er sygeplejerske og cand.cur. ved Børn og Unge på Århus Universitetshospital.
Mette har svaret på vores spørgsmål i et samlet svar omkring rekruttering og tilknytning i sundhedsvæsenet. Læs hvad hun mener om emnet her.
“I forbindelse med rekruttering af personale anser jeg det for vigtigt, at der løbende arbejdes med fastholdelse af de nuværende medarbejdere. Det skaber tryghed for nyansatte at have erfarne kolleger at støtte sig til, så de nyansatte får tid og ro til at fokusere på deres egen oplæring inden for et nyt område eller speciale.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med erfarne personale, kan det skabe en ond spiral, hvor nyansatte hurtigt opsiger deres stilling igen grundet for tidligt og for stort ansvar. Yderligere kan der opstå en form for udmattelse hos personalet, hvis der er en konstant udskiftning af kollegaer.
En opmærksom og nærværende ledelse der har øje for personalets behov for faglig udvikling og modet til aktivt at prioritere udvikling i en travl og omskiftelig hverdag, ser jeg som et vigtigt bidrag til at øge personalets oplevelse af tilknytning til en arbejdsplads og dermed fastholdelse af personalet. Vi ved at høje kompetencer redder liv, så fastholdelse af erfarent personale i sundhedsvæsenet er på alle måder et særdeles vigtigt fokusområde.”
Tak Mette for at være med til at sætte fokus på emnet.
Husk på at du kan blive medlem af tænketanken og støtte vores arbejde her
Følg også tænketanken på de sociale medier:
- LinkedIn
- X
- Instagram